Mindful Treatment & Movement Therapy
i
Når din nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse mod din naturligt afspændte og lette krop driver værket.


Strukturel Integration er for alle, og jeg tager afsæt i præcis dine ønsker og dine behov. Det er en unik metode, som inviterer til selvreflektion, og kombinerer manuel behandling med bevægelsesundervisning. Jeg guider dig, og du kommer ofte med feedback, og derigennem bliver du bevidst om slidsomme kropsvaner. Med din ny vundne bevidsthed og knowhow kan du integrere nye vaner som afspænder, balancerer og bygger dig op.

Efterfølgende vil du opleve smertelindring og forbedret fysisk formåen. Du får en bedre kropsholdning, en større bevægelighed, har lettere ved at slappe af og vil opleve en forbedret livskvalitet.
e

Strukturel Integration:

  • Genopretter og reorganiserer en anstrengt og sammenfalden kropsholdning.
  • Giver forøget energi og ydeevne, da du bruger færre kræfter på at kompensere for smerter og skævheder i muskler og led.
  • Afhjælper smerter, spændinger og træthed opstået pga. en ubevidst og opslidende måde, at bruge og bevæge kroppen på.
  • Inviterer til selvudvikling og livsstilsændring da gamle vaner brydes og nye muligheder opstår.
  • Forholder sig til: fleksibilitet, ergonomi, vejrtrækning, spændinger, stress, traumer, led og muskelsmerter, fibromyalgi, skoliose og meget mere.

Hvor mange sessioner?

Et omhyggeligt designet forløb er bygget op over 10 sessioner og er en slags brugervejledning til din egen krop. Jeg arbejder med dig for systematisk at genoprette og afbalancere hele dit bevægeapparat. Din kropsholdning og måden du bevæger dig på, er et resultat af årelange vaner. Det er derfor ikke muligt, at opleve en omfattende forandring på kun 1 eller 2 sessioner. Men du kan sagtens både vælge 1 enkeltstående session, eller et kortere forløb og få noget ud af det. Der går typisk 1-4 uger imellem sessionerne.
i

Hvordan foregår en session?

En session varer ca. 1½ time, og består af myofascial release (en massagemetode), dialog med mig og bevægelsesundervisning. Din påklædning er tætsiddende tøj, så jeg kan se din kropsholdning og måden du bevæger dig på.
i
Du er som klient opmærksom, aktiv og reflekterende både under sessionen og når du forlader klinikken, da nye hensigtsmæssige kropsvaner indarbejdes i din dagligdag.
i
I 10 sessioners forløbet har hver session fokus på et bestemt kropsområde: brystkassen og vejrtrækningen, balance i fødder og ben, mave og nedre ryg stabilitet, bevægelighed i rygsøjlen osv.
i
Nye muligheder i at sidde, stå og gå bliver udforsket og afprøvet. Nogle sessioner vil fokusere på at forbedre dine muligheder til at yde mere og/eller slappe mere af i en aktivitet som er relevant for dig. F.eks. når du arbejder ved dit skrivebord, når du dyrker sport eller spiller på et musikinstrument.

Pris og online booking her  /  Læs mere om SI uddannelsen her
strukturel integration1

strukturel integration3
 
strukturel integration5

strukturel integration2
Bodyrebalance.dk ved Kim Mühlenfeldt   •   Østbanegade 7, kld. th.   •   2100 København Ø   •   Tlf. 29 71 72 29   •   kim@bodyrebalance.dk
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.